Om JOBINPLACE
Det vi siger, er det vi gør
Klik på ikonerne og læs om vores værdier
Troværdighed, Engagement og Innovation er tre gennemgående værdier for JOBINPLACE. Læs, hvordan det skinner igennem i vores møde med kunder og borgere samt internt i JOBINPLACE:
Det er vores mission at udvide og udvikle mulighederne for, at personer med fysiske, psykiske og/eller sociale udfordringer kan tage del i fællesskab, samfund og arbejdsmarked.
Vi anvender vores specialistviden innovativt og samarbejdsorienteret til udvikling og salg af forebyggende, rehabiliterende og arbejdsmarkedsrettede indsatser til offentlige og private virksomheder.
Da JOBINPLACE blev stiftet i februar 2008, var det med et brændende ønske om at hjælpe borgere på kanten af arbejdsmarkedet i job eller uddannelse og samtidig sikre virksomhederne den rette arbejdskraft.
Vi har siden firmaets start samarbejdet med kommuner, a-kasser og virksomheder og hjulpet tusindvis af borgere videre i uddannelse og job – fordelt over hele landet.
JOBINPLACE har mange års erfaringer som leverandører af beskæftigelsesrettede serviceydelser. Vi kender betydningen af at lytte til kundens behov og levere varen, med alt hvad det indebærer i forhold til effekt, indhold, deadlines, kvalitetsniveau og dokumentation.
Vi er en ambitiøs og succesfuld virksomhed, som er præget af høj faglighed, stor dynamik og ikke mindst humor og hjertevarme.
JOBINPLACE tilbyder koncepter og løsninger, som er udviklet og skræddersyet til den enkelte kunde. Vi har mange års praktisk og ledelsesmæssig erfaring, som er fundamentet i de specialiserede ydelser, der tilbydes til borgere, kommuner, a-kasser og virksomheder.
Alle de mennesker, vi arbejder med, kommer med hver sin historie, sine specifikke udfordringer og motiveres på hver sin måde. Derfor har JOBINPLACE ikke én opskrift på, hvordan man bevæger sig fra periferien af fællesskabet og ind på en arbejdsplads eller uddannelse. Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneske og finder den vej videre, som er rigtig for netop ham eller hende.
For at kunne tilbyde en individuel og specialiseret indsats har vores medarbejdere faglig baggrund inden for følgende hovedområder:
Alle medarbejdere har kompetencer og erfaringer inden for beskæftigelsesrettet vejledning og formidling målrettet borgere med fysiske, psykiske og/eller sociale udfordringer.