Grenaa
JOBINPLACE Norddjurs, Østergade 36, 8500 Grenaa
JOBINPLACE Norddjurs, Østergade 36, 8500 Grenaa
JOBINPLACE tilbyder i Norddjurs Kommune to forløb: Et IPS-forløb i samarbejde med Jobcenter Norddjurs og IPS Young i samarbejde med Ungeindsatsen i Norddjurs Kommune. Begge forløb er designet til at støtte borgere i at finde og fastholde beskæftigelse eller uddannelse via IPS-metoden (Individuelt Planlagt job eller uddannelse med Støtte).
JOBINPLACE har afdelinger i Auning og Grenaa, men en stor del af indsatsen foregår ude i virksomheder og på uddannelsesinstitutioner.
“Plan X” for unge foregår på Østergade 36 i Grenaa.
IPS-Supervisor Gyda Otzen kan kontaktes på telefon 2390 7944 for yderligere information.
IPS-forløb hos JOBINPLACE er et skræddersyet jobskabelsesforløb, der har til formål at hjælpe den enkelte borger tilbage i job eller uddannelse. Med en fast tilknyttet IPS-konsulent tilrettelægges et individuelt forløb baseret på borgerens ønsker, erfaringer og kompetencer. Som en del af forløbet indgår også virksomhedspraktik for at skabe en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet og øge chancerne for varig beskæftigelse.
IPS Young er et specialiseret forløb for unge i Norddjurs Kommune. IPS Young fokuserer på at støtte unge i overgangen til uddannelse eller job. Gennem individuelt tilpasset vejledning og støtte arbejder IPS-konsulenterne tæt sammen med de unge for at identificere deres mål og hjælpe dem med at opnå varig beskæftigelse eller uddannelse.
Som del af forløbet indgår et metakognitivt mestringsforløb (MCT) i samarbejde med CEKTOS. Her får de unge redskaber til at styrke deres trivsel, skabe ro og overskud samt øge troen på egne evner. Kombinationen af beskæftigelsesrettet støtte og metakognitiv mestring gør IPS Young til et helhedsorienteret tilbud, der både styrker de unges muligheder og deres mentale robusthed.